Baggrund:.
I 2004 flyttede 34 forventningsfulde mennesker ind I Grønneparken.
Forud var gået et par år, hvor beboerne havde deltaget i forskellige møder herunder en studiekreds, hvor linjerne for fællesskabet skulle lægges.
Mange overvejelser blev vendt. Hvor tæt skulle det være? Hvor ofte skulle vi spise sammen? Hvor tæt skulle vi hjælpe hinanden? Skulle vi købe ind for beboere, der var blevet svagere? Skulle vi gøre rent? Skulle vi indgå i pleje?
Efterhånden tegnede der sig et billede af, at vi naturligvis skulle hjælpe hinanden, men at vi ikke ville binde hinanden, så det blev så forpligtende at det gik forud for andre gøremål, f.eks. rejser og besøg hos børnene. Vi ville heller ikke ind i pleje af hinanden. Her måtte det sociale- og sundhedsvæsenet træde til.
I praksis har det vist sig, at det har været meget lettere at tilbyde hjælp end at modtage den.
Vi ville heller ikke forpligte hinanden til at deltage i fællesarrangementer herunder fællesspisning. Imidlertid deltager stort set alle, der er hjemme, i de fælles arrangementer så som musikaftener, fællesspisning, fester og beboermøder.
Senere kom byggefasen, hvor vi sad med i byggeudvalget og her kunne diskutere med arkitekter og håndværkere. Vi fik en lille indflydelse på udformningen af byggeriet, men det viste sig hurtigt, at økonomien satte meget stramme grænser. Vi fik dog nogle forbedringer af fælleshuset igennem.
Vi har også kunnet lave små ændringer i lejlighederne.
Alt dette giver et meget stærkt ”ejerskab” til stedet.
I det hele taget er mange beboere aktive i forskellige udvalg.
Derudover har vi en servicemedarbejder som står for det praktiske, og vi får skovlet sne, hvis det er nødvendigt.
Lejlighederne er forholdsvis små, men vi betragter fælleshuset som en udvidelse af vores lejligheder. Her er et gæsteværelse, så alle ikke behøver plads til en gæsteseng. Her er en stor stue, hvor man kan mødes og hvor man kan holde private fester, når man har brug for mere plads. Her er vaskeri, så man ikke behøver en vaskemaskine i lejlighederne.
Så har vi jo den fordel, at vi bor bynært, så vi ikke har langt til noget. Bussen udenfor døren. Kort til banegården og 10 min til torvet.
Men først og fremmest er vi en flok glade mennesker, der er glade for at bo sammen.